BBC Verify har konstateret, at Rusland har mere end fordoblet sine luftangreb på Ukraine, siden præsident Donald Trump tiltrådte i januar 2025, på trods af hans offentlige opfordringer til våbenhvile.
Antallet af missiler og droner affyret af Moskva steg kraftigt efter Trumps valgsejr i november 2024 og er fortsat med at stige gennem hele hans præsidentperiode. Mellem 20. januar og 19. juli 2025 affyrede Rusland 27.158 luftammunition mod Ukraine - mere end dobbelt så mange som de 11.614, der blev registreret i de sidste seks måneder under tidligere præsident Joe Biden.
Kampagneløfter vs. eskalerende virkelighed
Under sin valgkampagne i 2024 lovede præsident Trump gentagne gange at afslutte krigen i Ukraine "på én dag", hvis han blev valgt, med den begrundelse, at Ruslands fuldskala invasion kunne have været undgået, hvis en præsident, som Kreml "respekterede", havde været i embedet.
Men på trods af Trumps erklærede mål om fred siger kritikere, at Trumps tidlige præsidentskab har sendt blandede signaler. Hans administration stoppede midlertidigt leverancerne af luftforsvarsvåben og militærhjælp til Ukraine i både marts og juli, selvom begge pauser senere blev vendt. Afbrydelserne faldt sammen med en betydelig stigning i den russiske missil- og droneproduktion.
Ifølge ukrainsk militær efterretningstjeneste steg den russiske produktion af ballistiske missiler med 66 % i løbet af det seneste år. Geran-2-droner – russiskproducerede versioner af iranske Shahed-droner – produceres nu med en hastighed på 170 om dagen på et massivt nyt anlæg i Alabuga, som Rusland hævder er verdens største fabrik for kampdroner.
Toppe i russiske angreb
Angrebene toppede den 9. juli 2025, da Ukraines luftvåben rapporterede 748 missiler og droner affyret på en enkelt dag – hvilket resulterede i mindst to dødsfald og over et dusin sårede. Siden Trumps indsættelse har Rusland iværksat flere daglige angreb end rekorden den 9. juli ved 14 lejligheder.
Trods Trumps højlydte frustration – angiveligt krævende efter et større angreb i maj,"Hvad fanden skete der med ham [Putin]?"Kreml har ikke bremset sin offensiv.
Diplomatiske bestræbelser og kritik
I begyndelsen af februar ledte udenrigsminister Marco Rubio en amerikansk delegation til fredsforhandlinger med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Riyadh, som blev efterfulgt af mæglede drøftelser mellem ukrainske og russiske embedsmænd i Tyrkiet. Disse diplomatiske tilnærmelser blev i starten ledsaget af en midlertidig nedgang i russiske angreb, men de eskalerede snart igen.
Kritikere argumenterer for, at Trump-administrationens inkonsekvente militære støtte opmuntrede Moskva. Senator Chris Coons, en ledende demokrat i Senatets udenrigsudvalg, sagde:
"Putin føler sig opmuntret af Trumps svaghed. Hans militær har intensiveret angrebene på civil infrastruktur – hospitaler, elnettet og fødeafdelinger – med forfærdelig hyppighed."
Coons understregede, at kun en stigning i vestlig sikkerhedsbistand kunne tvinge Rusland til seriøst at overveje en våbenhvile.
Ukraines voksende sårbarhed
Militæranalytiker Justin Bronk fra Royal United Services Institute (RUSI) advarede om, at forsinkelser og restriktioner i amerikanske våbenleverancer har gjort Ukraine stadig mere sårbar over for luftangreb. Han tilføjede, at Ruslands voksende lager af ballistiske missiler og kamikazedroner, kombineret med reduktioner i amerikanske leverancer af interceptormissiler, har gjort det muligt for Kreml at eskalere sin kampagne med ødelæggende resultater.
Ukraines luftforsvarssystemer, herunder de yderst effektive Patriot-batterier, er ved at være tyndt ude. Hvert Patriot-system koster omkring 1 milliard dollars, og hvert missil næsten 4 millioner dollars – ressourcer, som Ukraine desperat har brug for, men kæmper med at vedligeholde. Trump har indvilliget i at sælge våben til NATO-allierede, som til gengæld sender nogle af disse våben til Kyiv, herunder muligvis yderligere Patriot-systemer.
På jorden: Frygt og udmattelse
For civile er dagligdagen under konstant trussel blevet den nye normal.
"Hver nat, når jeg går i seng, spekulerer jeg på, om jeg vågner op igen."sagde journalisten Dasha Volk i Kyiv i et interview med BBC's Ukrainecast.
"Du hører eksplosioner eller missiler over dig, og du tænker – 'Det er det.'"
Moralen er tyndt ud i takt med at luftforsvaret i stigende grad trænges igennem.
"Folk er trætte. Vi ved, hvad vi kæmper for, men efter så mange år er udmattelsen reel,"tilføjede Volk.
Konklusion: Usikkerhed forude
I takt med at Rusland fortsætter med at udvide sin drone- og missilproduktion – og Ukraines luftforsvarsforsyninger er strakt til det yderste – er konfliktens fremtid fortsat usikker. Trumps administration står over for et stigende pres for at sende et klarere og fastere signal til Kreml: at Vesten ikke vil trække sig tilbage, og at fred ikke kan opnås gennem forsoning eller forsinkelse.
Om den besked bliver leveret – og modtaget – kan forme den næste fase af denne krig.
Artikelkilde:BBC
Opslagstidspunkt: 6. august 2025
